window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'G-2TH7GD1GME'); gtag('config', 'G-BN2R00GF22'); }

Gevindundervogn

Sænk bilen med en gevindundervogn og få din bil til at se cool og sporty ud.

Ved at sænke undervognen kommer bilen tættere på asfalten, og du opnår derved et lavere tyngdepunkt.

Den sænkede bil får forbedrede køreegenskaber, hvilket bl.a. gør bilen hurtigere i sving. Læs med i bunden, og få nogle gode råd og tips til at købe den rigtige gevindundervogn til din bil. 

{{amount}}

En sænket bil ser supercool ud, og med den rigtige gevindundervogn, kan du sænke bilen præcis så meget, som du vil. Jo mere du sænker bilen, desto hårdere bliver undervognen. Det giver bilen gode køreegenskaber i sving, hvor den nærmest suser rundt som en gokart.

Den hårde undervogn går til gengæld ud over bilens kørekomfort. Derfor gælder det om at sænke bilen så meget, at du både får det sporty look, de gode køreegenskaber og ikke går på kompromis med komforten – og her kommer gevindundervognen ind i billedet.

 

Med en gevindundervogn kan du sænke bilen præcis med det antal centimeter du ønsker, og du kan endda justere dit valg undervejs. Som navnet antyder justeres sænkningen med et gevind. Det gør dig i stand til at lave meget præcise justeringer. Du kan sænke for- og bagende individuelt, hvilket giver mulighed for at give bilen en flot kileform.

 

Hvad er en gevindundervogn?

En gevindundervogn er et stykke ekstraudstyr som du kan bruge, hvis du ønsker at sænke din bil. Det vil sige, at hvis du vil have denne sænkningsmulighed, så følger sættet ikke med bilen, men skal tilkøbes.

Et gevindundervognssæt består, i langt de fleste tilfælde af en støddæmper og to fjedre til hvert hjul – en stor og en lille fjeder. Den store fjeder sidder øverst, hvor den optager og dæmper stød fra huller i vejen, hvis du kører over en kantsten eller udsætter bilen for andre kraftige stødpåvirkninger. Den mindre fjeder sidder nederst, hvor den fungerer som en slags komfortfjeder, der gør bilen behagelig at køre i.

 

Gevindundervognen adskiller sig fra et almindelig sænkningssæt, ved at være justerbart. Bilen hæves eller sænkes ved hjælp af nogle store skivelignende møtrikker på et gevind på støddæmperen. For at foretage justeringen af undervognen skal du bruge en speciel værktøjsnøgle, som følger med gevindundervognen.

 

3 fordele ved at sænke bilen med en gevindundervogn

Der kan være mange gode grunde til, at du ønsker at sænke bilen, men nogle af de største fordele er blandt andet:

  1. Køreegenskaber – Bilen kommer tættere på vejen, og ligger bedre i sving
  2. Beundringsværdig – Du får en flot bil som ikke mange andre har magen til
  3. Let justering – Justér højden så den passer til kørsel, vejrforhold eller årstid


Både til race og til normal kørsel

Som nævnt kan gevindundervognen sænkes, så den kommer til at passe til dine ønsker og krav. Det gør netop denne form for sænkning særdeles anvendelig i flere henseender.

Hvis du blot bruger din bil på landevejen, så kan du sænke bilen, så den passer til det. Her kan du både fokusere på køreegenskaber, men i høj grad også på behagelig og komfortabel kørsel.

 

Hvis du holder af at køre ræs, kan gevindundervognen tåle en tand mere til den lave side. Her er det vigtigt, at bilen ligger godt på vejen – og bekvemmelig kørsel kommer i anden række.

 

Da du forholdsvis let kan ændre på sænkningen, er gevindundervognen ideel, hvis du bruger din bil til begge former for kørsel.

Den præcise justering og den individuelle sænkning gør gevindundervognen meget populær blandt motorsportsentusiaster, og det er uden sammenligning den mest brugte form for sænkning blandt racerkørere.

 

Hvilken gevindundervogn skal jeg vælge?

Der findes forskellige typer gevindundervogne, som du kan vælge imellem.

Når du skal finde den rette model, skal du bl.a. fokusere på:

  • Sættet skal være tilpasset til netop din bil
  • Hvor meget kan bilen sænkes for og bag
  • Gevindundervognen skal være godkendt


Først og fremmest skal du sørge for at vælge en gevindundervogn, der er tilpasset til din bilmodel. Vi har gjort det let for dig at finde det sæt, der passer til din bil. I menuen herover skal du blot vælge bilmærke f.eks. Ford og model som f.eks. kunne være en Focus. Nu ser du de forskellige muligheder, der passer til præcis din bilmodel.

 

Når du klikker ind på en specifik gevindundervogn, kan du se, hvor meget bilen kan sænkes, henholdsvis for og bag. Sænkningen ligger som regel mellem 30 til 80 mm, men kan svinge noget afhængig af bilmærke og model.

 

For at være lovlig skal gevindundervognen være godkendt. Det er heldigvis ikke noget problem, når du køber en af vores modeller. De er alle sammen godkendte.

 

Kan jeg selv justere gevindundervognen?

Hvis du er lidt fiks på fingrene, kan du sagtens selv justere gevindundervognen, så den passer til dit behov eller din smag. Når du køber sænkningssættet, følger der et særligt stykke værktøj med, som skal bruges til justeringen.

Ud over justeringsværktøjet skal du bruge en skydelære. Det sikrer, at sænkningen er helt ens i begge sider.

For at komme til at justere fjederen, og dermed højden, skal du afmontere hjulet. Hvis du har adgang til at få bilen op på en lift, er det langt det letteste. Ellers kan du sagtens nøjes med en donkraft.

 

Nu bruger du specialværktøjet til at hæve eller sænke bilen, ved at dreje ringen på gevindet til den ønskede højde. Selve justeringen tager kun et øjeblik.

 

Bestil din gevindundervogn nu

Bestil din gevindundervogn nu, og kom ud at køre i en lækker, sænket bil. Sænkningen gør ikke kun din bil supercool at se på. Den bliver også rigtig lækker at trække rundt i svingene på de små veje eller på rallybanen.

 

Find den gevindundervogn der passer til din bil herover, og køb den online allerede i dag.